FORÅR I FULD FLOR

Nu er foråret for alvor kommet til København, hvor byens parker bugner af blomstrende træer og solsøgende børn og voksne. På Kongens Nytorv har vi åbnet vores terrasse, hvorfra man kan nyde forårets lys og varme – og ikke mindst vores menukort, som også har fået nye friske skud på stammen.

Foråret er altid en særlig tid på året, og dette forår er ekstra særligt, da d'Angleterre også fejrer sin 260 års fødselsdag.

Et fortløbende eventyr
I en by, der er kendt for Hans Christian Andersens eventyr, er ikke alle eventyr fiktion.
I år 1755, for præcist 260 år siden, forelskede den unge franske tjener Jean Marchal sig i Maria Coppy, datter af kongehusets køkkenchef. Ikke alene havde Jean Marchal og Maria Coppy en fælles interesse for hinanden, de delte også interessen for det kulurinarisk køkken og betjening af hoffet og aristokratiet.
Sammen etablerede det unge par en restaurant, hvor de med succes servicerede aristokratiet – og således starter den legendariske historie om d'Angleterre.
Som i alle eventyr levede også Jean og Maria lykkelige til deres dages ende... og deres eftermæle har levet i mere end to og et halvt hundrede år. I dag gør hver eneste person, der er knyttet til d'Angleterre en dyd ud af at leve op til den kultur og passion for service og gæstfrihed, som blev etableret af Hr. og Fru Marchal tilbage i 1755.
I år kan d'Angleterre fejre at have serviceret verdenseliten i 260 år. Blandt andet vil jubilæet blive markeret med et gallabal på lørdag, og som
Som et led i eventyret om d'Angleterre vil Monarken, som bragte Jean Marchal og Maria Coppy sammen i 1755, være repræsenteret af sit tip-tip-tip-tip-tip-tip-tip-oldebarn HKH Kronprins Frederik af Danmark.
Dronningens fødselsdag
I sidste uge fejrede hele Danmark Hendes Majestæt Dronningen på sin 75-års fødselsdag. På karetturen gennem Københavns gader kom Dronningen, der blev eskorteret af Gardehusarregimentet Hesteeskadron, også forbi Kongens Nytorv foran d'Angleterre.

D'Angleterres kreative direktør Alan Evensen havde kreeret en smuk buket, som vanen tro blev overrakt til Dronningen af d'Angleterres dørmand. Traditionen med at overrække monarken en buket blomster på karettur startede ved Kong Frederik d. 9 og Dronning Ingrids sølvbryllup i 1960. Siden da har denne gestus fra d'Angleterre været tradition.

I dagens anledning havde d'Angleterre også åbnet op for den 42 meter lange balkon, der under normale forhold hører til d'Angleterres berømte Royal Suite, og inviteret to 5. klasser fra Ryggaards internationale skole til at hylde vor Dronning fra første parket med flag fra deres respektive lande.
Wedding fair
D'Angleterre var i weekenden den 20.-22. marts fyldt til bristepunktet med romantisk inspiration til forestående bryllupper, da Above & Beyond afholdte bryllupsmesse i Palmehaven og Louis XVI.

Af udstillere kunne man blandt andre opleve Georg Jensen, Kassandra, Kagekompagniet og Illums Bolighus.
Læs mere, og se billeder fra messen her.
Forårsforkælelse i Amazing Space
Med foråret i fuld flor og sommeren på trapperne er det oplagt at gøre lidt ekstra ud af at klargøre ansigtet til sommerens sol.
Amazing Space tilbyder hele maj den særlige ansigtsbehandling Polish & Skin Glow (30 min.).
Behandlingen består af en mild afrensning med bomuldsmousse og palmarosa. Herefter varm exfolierende ansigtsmassage med maske af "Apricot Butter" der på nærende vis smelter ind i huden og stimulerer cellefornyelsen. Efterfølgende tones huden med produktet "Skin Glow", der på magisk vis frembringer en smuk og nøddebrun kulør, som ses efter 6-8 timer.
Månedens forkælelsespris: 420,- (normalpris 495,-)
Nye retter på kortet
Christian Gerhard Gadient tiltrådte i midten af marts stillingen som køkkenchef i Restaurant Marchal.
Christian Gerhard Gadient er oprindeligt fra Østrig, men kom til Danmark med sin danske kæreste for fem år siden, hvor han fik arbejde på AOC og siden var med ved åbningen af Marchal. Inden da arbejdede han på flere af Londons toprestauranter.
Christian Gadient har gennem hele Marchals levetid haft stor indflydelse på menukortet, men nu er hans helt egne signaturretter fået plads på kortet, som stadig består af mange små á la carte-retter. Vi kan på det varmeste anbefale de nyeste skud på menukortet.

Concierge Manager 3. præsident i international forening
D'Angleterres concierge manager Anders Ruggiero, der ved siden af jobbet på d'Angleterre også fungerer som formand for De Gyldne Nøgler Danmark, har netop vundet valget om at blive 3. vicepræsident i det internationale concierge forbund Les Clefs d'Or. Les Clefs d'Or er et international netværk af concierger, der løbende søger at innovere og forbedre rejse- og turistindustrien – med en kærlig respekt for historie og traditioner.
D'Angleterre ønsker Anders Ruggiero et stort tillykke med udnævnelsen.

Terrassen er åbnet
Foråret er i godt i gang, og vi har åbnet for udendørsserveringen på vores terrasse foran hotellet. Her kan man nyde vores terrassemenukort hele dagen, og skulle det blive køligt, har vi både varmelamper og tæpper.

D'Angleterre & Cabaret
Nu kan den storslåede musical Cabaret på Gamle Scene opleves i forbindelse med et ophold på d'Angleterre.
Teaterpakken består af overnatning i en suite, to-retters middag på Marchal* med efterfølgende musicaloplevelse i Det Kongelige Teater samt vores overdådige morgenmadsbuffet.
Tilbuddet gælder for to personer alle tirsdage i maj og kan købes indtil den 14. maj.
Kontakt venligst room@dangleterre.com for nærmere information og booking.
*Drikkevarer er ikke inkluderet i denne menu.

Conciergens anbefalinger
Copenhagen Jazz Festival
Copenhagen Jazz Festival er en årligt tilbagevendende musikfestival, der fejrer jazzen i alle dens mulige og umulige afskygninger. I år bliver festivallen afholdt den 3.-12. juli.
Når festivallen ruller over København, er byen som forvandlet. Man vil kunne opleve musik overalt: på gader og stræder, på caféer og teatre og ikke mindst byens største og flotteste koncertsale. I år er Tivoli også en del af festivallen, og de har allerede offentliggjort den første store koncert på årets festival – et spektakulært samarbejde mellem to absolutte superstjerner; Lady Gaga og crooneren Tony Bennet. Denne koncert vil finde sted på Plænen den 8. juli.
Læs mere om årets program her.

Nyt madmarked i Kødbyen
Dette forår åbner det nye madmarked Kødbyens Mad & Marked i kødbyen på Vesterbro. Her er der plads til 70 stadeholdere, der byder på både hjemmelavet mad og friske råvarer, samt mulighed for at spise frokost på markedet.
Madmarkedet i Kødbyen afholdes hver lørdag kl. 10-18 fra den 4. april til og med den 26. september. Derudover arrangeres et månedligt søndagsmarked med skiftende temaer.
Få løbende opdateringer om markedet her.

Tivoli Festival 2015 – nordens største klassiske musikfestival
Fra den 24. maj til den 22. september præsenterer Tivoli i alt 54 klassiske koncerter med verdensstjerner og dem, der måske bliver morgendagens stjerner. Oplev blandt andre den serbiskfødte virtuos Nemanja Radulovic spille Tjajkovskijs virtuose violinkoncert, samt Giovanno Punzi fortolke Mozarts klarinetkoncert, komponistens allersidste instrumentale værk.
Hovedparten af festivalens koncerter er gratis med Tivoli Årskort.
Læs mere om den klassiske musikfestival her.
Kongens Nytorv 34 - 1050 København K
Tel: +45 33 12 00 95 - info@dangleterre.com
Klik her for at framelde dig